AaB havde ikke lært af tidligere tiders fejl i Parken i København og fik atter stryg
KØBENHAVN: 13 kampe, 12 nederlag og en uafgjort. Det er AaB-cheftræner Kent Nielsens pauvre udbytte af hans besøg i nationalarenaen som henholdsvis Horsens-, Brøndby- og nu AaB-træner.
Det er en statistik, der sømmer fast, at FC København på udebane er en modbydelig modstander, men også en statistik, der illustrerer, at Kent Nielsen ikke helt har været god nok til at rette egne fejl.
I hvert fald var AaB’erne beskæmmede over, at de akkurat som sidst ude mod FCK, kunne løbe ind i hjemmeholdets kontrakniv. Det kostede to scoringer. Som et sørgeligt dacapo af seneste opgør i Parken, faldt der en FCK-kasse efter et AaB-hjørnespark.
- Det er rigtigt. Vi bliver sgu tit fanget herovre i en omstilling og det er lidt atypisk af et tophold, at de står og afventer lidt og kører på omstillinger. Men de er meget, meget skarpe til det og straffer os prompte. Selv når vi mister bolden helt oppe ved deres felt, mente AaB’s centrale midtbanelunge, Rasmus Würtz, der selv hårdt presset ved FC Københavns straffesparksfelt smed den bold, der få sekunder senere afstedkom den matchafgørende 2-0-træffer fra Cesar Santin.
- De er ekstremt defensive, og det er vi overhovedet ikke i dag. Og så scorer de bare på deres omstillinger, lød det som et ekko af Würtz fra Henrik Dalsgaard.
Manden med taktiktavlen, Kent Nielsen mente, at cifrene løj. At de 3-0 bare afspejlede, at FC København var langt mere effektive.
- VI manglede dygtighed, når vi fik bolden hen, hvor vi kunne blive farlige. Men vi fik heller ikke nok løb omkring deres centrale forsvarsspillere. Vi spillede hinanden for meget i fødderne og investerede ikke nok i løbene uden bold. Vi manglede bevægelighed, konstaterede Kent Nielsen.
Han forsvarede det faktum, at han ganske uforståeligt først skiftede en totalt afmeldt Lucas Andersen ud, da FCK’erne havde scoret til 2-0 skønt det var blinkede i neon, at det bare ikke kunne blive supertalentets kamp.
- Jeg havde ikke følelsen af, at udskiftninger ville hjælpe så meget. Og dem vi havde på banen så ud til at have kræfter nok, lød forsvarstalen fra Kent Nielsen efter, at cheftræneren nok engang forlod Parken med uforløste drømme.